Rønnebærparken

Opgangsfællesskab Roskilde Vest for mennesker med psykisk sårbarhed

Beboere

Der bor 17 personer i alderen 18-55 år i opgangsfællesskabet, alle med en psykiatrisk diagnose. En del af de yngre beboere i afklaringsforløb omkring job, uddannelse og beskæftigelse.

Fælleslejlighed

Alle hverdage er der åbent i fælleslejligheden kl. 8.30-10.30. De beboere som har lyst, spiser morgenmad sammen. Det koster 7 kr. at spise med. Tirsdag er der åbent i fælleslejligheden kl. 15.30-19.00 til fælles aftensmad. Det koster et beskedent beløb at deltage. Indkøb, madlavning, og oprydning klares i fællesskab og med støtte fra vejlederen.

Åbningstiden bruges også til at hygge sig sammen med de øvrige beboere i opgangsfællesskabet. Der er mulighed for at se TV, spille spil, tale om stort og småt og meget mere.

I fælleslejligheden er der som hovedregel en vejleder tilstede på ovenstående dage. Der kan dog være lukket i ferier og ved sygdom. Fælleslejligheden kan benyttes af borgerne uden for almindelig åbningstid.

Beboermøde

På nuværende tidspunkt afholdes der ikke beboermøder i Rønnebærparken, men beboerne samles, hver tirsdag inden fællesspisning, hvor der er mulighed for at drøfte husorden, udveksle informationer og give beskeder videre, f.eks. hvis der kommer håndværkere osv., der har indflydelse på dagligdagen huset.

Traditioner og fritid

Der arrangeres små ture, julefrokost, fodboldkampe osv. Borgerne opfordres, og støttes til at arrangere dette med hinanden, uden tilstedeværelse af personale, når det er muligt.

Vejledning og støtte

Der er tilknyttet 6 faste vejledere til opgangsfællesskabet Rønnebærparken. Derudover modtager vi pædagogstuderende, som er i Rønnebærparken 6 måneder ad gangen. De giver individuel støtte og vejledning i beboernes lejligheder ud fra et eller flere indsatsformål, som aftales med en sagsbehandler i voksenservice. Derudover er mulighed for at få gruppevejledning når der åbent i fælleslejligheden.

Lejlighederne

Rønnebærparken består af 17 store 1 værelses lejligheder af forskellig størrelse og indretning, alle har thekøkken.

Lejlighederne befinder sig i stueplan, 1. og 3. sal. Der er dørtelefon i opgangen. Der hører der et kælderrum til hver lejlighed.

Økonomi

Huslejen er pt. ca. 6.000 kr. samt udgifter til vand, varme, el og antenne.

Det præcise beløb for husleje og indskud kan oplyses når der er en ledig lejlighed.

Der kan søges boligydelse til husleje på Borger.dk: Boligstøtte

Til studerende

Hent Praktikstedsbeskrivelse for Rønnebærparken.

Kontakt

Fagkoordinator: Stine Hvidsten Jensen

Leder: Hanne Borch