Autismelæringsforløb

Forløbet henvender sig til forældre til et barn inden for autismespektret og henvises af barnets sagsbehandler.

Formålet er at give forældre mere viden om autisme gennem en læringsdag samt to netværkseftermiddage. Samtidig har forløbet til hensigt at bringe forældre sammen, som står i samme situation, da vi erfaringsmæssigt ved, at det givende at dele sine erfaringer med andre.

Emner til læringsdagen er bl.a.

  • Introduktion til autisme
  • Forstå autismen gennem hjernen
  • Stress-sårbarhed
  • Værktøjer

På de efterfølgende netværksdage vil man blive præsenteret for viden om sanserne og Low Arousal.

Deltagerantal er op til 10 forældrepar, og der faciliteres af de samme vejledere gennem hele forløbet. Læringsdagen vil foregå i dagtimerne. Det samme gælder de efterfølgende to netværksmøder.

Hele forløbet vil blive afholdt i Socialpsykiatriens lokaler.

Der kan efter behov tilbydes individuelle samtaler med en af de to facilitatorer.