BBat

BBAT er for dig, som er interesseret i at fremme kropsbevidsthed og øge din kropslige og mentale balance.

BBAT står for Basic Body Awareness Therapy. Det er en metode, som bygger på en række dagligdags bevægelser inspireret af bl.a. Tai Chi og Mindfulness. På kurset introduceres du til simple øvelser, der foregår i både liggende, siddende og stående stilling.

Gennem rolige øvelser med fokus på kropslig og mental balance, vejrtrækning og bevidst nærvær, inviteres du til at få større opmærksomhed på kroppens signaler og ressourcer og på personlig tryghed og selvfølelse.

Oplevelsen af at kunne mærke sig selv og egne behov, og at kunne sætte ord på det, er en proces der arbejdes med i B-BAT. Der gives plads til refleksion over dine oplevelser.

Metoden bruges til mindske uro i kroppen og stress, muskelspændinger, smertetilstande, og/eller bevægelsesbegrænsninger eller funktionstab.

Det overordnede tema for kursusforløbet er ”at være her og nu” fremfor at præstere.

Kurset er for dig, som har psykiske udfordringer, er pårørende eller medarbejder i Roskilde Kommune.

Tid & sted

Ugedag: Torsdag
Datoer: 11. januar-7. marts 2024 
Herefter drop in: 18. & 25. april samt 2., 16., 23. & 30. maj 2024
Tidsrum: 12:00-13:45
Sted: Idrættens Hus, Kildegården 1, 4000 Roskilde

Tilmelding: Send os en sikker mail med dit fulde navn, email-adresse, bopælskommune samt, hvilket kursus du vil tilmeldes.

Tilmelding og kontakt

Toftebakken 12
4000 Roskilde

Hvis du vil sende personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger, anbefaler vi, at du sender en sikker post til os.