ASF: Selvforståelseskursus

Selvforståelseskurset henvender sig til dig med autismespektrumsforstyrrelser, der er over 18 år og er motiveret for udvikling.

Hvad?

Kursus for voksne med en diagnose på autismespektret.

Hvorfor?

Dette er et kursus for dig, der har en diagnose på autismespektret, og som er motiveret for at lære mere om dig selv, din diagnose og de udfordringer, der følger med. Vi vil arbejde med strategier og konkrete værktøjer, så du bliver bedre i stand til at håndtere dine udfordringer og sårbarheder. Målet er, at du gennem en øget selvforståelse vil opleve en bedre trivsel i din hverdag.

Hvor?

Toftebakken 12, 4000 Roskilde.

GRO Huset er en kommunal bygning, som Socialpsykiatrien ejer. Døren
er låst, og man skal ringe på, så kommer værten og lukker dig ind.
Det er et hus, hvor en del ansatte har kontor. Derudover er der et kopirum, frokostrum, computerrum og 4 mødelokaler. Når man kommer ind ad hoveddøren, går man til højre og hen for enden ad gangen til lokale nr. A. Det er her, vi skal være. Man må gerne komme 5-10 minutter før tid og sætte sig ned i lokalet og slappe af, inden vi starter.

Se billeder nederst på siden.

Hvordan?

Dagsorden:
1. Hvad er temaet for denne gang
2. Tjek ind
3. Undervisning
4. Pause
5. Udarbejde individuelle værktøjer
6. Tjek ud
7. Opgaver til næste gang

Hvornår?

Der er kursus start to gange om året, et forårshold og et efterårshold.
For mere information eller ønske om optagelse, skriv en mail til os. Kontaktoplysningerne står nederst på denne side. 

Hvor længe?

Kurset forløber over 8 uger - afholdes en gang ugentligt – fra kl. 14-16.

Hvem?

Ca. 8 voksne med autismediagnosen.

Hvor meget?

Hvor meget du får ud af kurset vil være individuelt afhængigt af behov,
fremmøde og indsats. Der vil afhængigt af emnet være mindre opgaver, der kan arbejdes med hjemme imellem kursus gangene.

Hvad bagefter?

Du får større selvforståelse og viden om diagnosen, samt hvordan den
har betydning for din trivsel. Mulighed for fortsat at arbejde med de konkrete redskaber vi sammen har udarbejdet undervejs.

Om os

Socialpsykiatrien i Roskilde Kommune, har i samarbejde med Socialstyrelsen været tilknyttet et projekt, som havde til formål at
udvikle og afprøve en indsats til unge med autisme. Projektet var rettet mod de unge og deres forældre.
Hensigten med projektet var at sikre, at unge med autisme kommer godt ind i deres voksenliv. Indsatsen er udviklet i tæt samarbejde
mellem kommuner og eksperter indenfor autismeområdet. Forløbet har været afprøvet i perioden fra 2020-2022. På baggrund af de positive erfaringer og tilbagemeldinger fra de ung og deres forældre, Har man valgt at videreføre indsatsen i Socialpsykiatrien, Roskilde Kommune.

Kontakt

Toftebakken 12
4000 Roskilde

Mandag - fredag

9-14

Hvis du vil sende personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger, anbefaler vi, at du sender en sikker post til os.