BBAT står for Basic Body Awareness Therapy. Det er en metode, som bygger på en række dagligdagsbevægelser inspireret af bl.a. Tai Chi og Mindfulness.
På kurset introduceres du til simple øvelser, der foregår i både liggende, siddende og stående stilling.
Gennem rolige øvelser med fokus på kropslig og mental balance, vejrtrækning og bevidst nærvær, inviteres du til at få større opmærksomhed på kroppens signaler og ressourcer og på personlig tryghed og selvfølelse.
Oplevelsen af at kunne mærke sig selv og sine egne behov og at kunne sætte ord på det er en proces, der arbejdes med i BBAT. Der gives plads til refleksion over dine oplevelser.
Metoden bruges til at mindske uro i kroppen og mod stress, muskelspændinger, smertetilstande, og/eller bevægelsesbegrænsninger eller funktionstab.
Det overordnede tema for kursusforløbet er ”at være her-og-nu” fremfor at præstere.
Kurset er for dig, som har psykiske udfordringer, er pårørende til en med psykiske udfordringer eller som arbejder ved Roskilde Kommune.
Tid & sted
Tid
Hver torsdag fra den 5. september til den 7. november 2024 kl. 12:00 - 13:45.
Herefter er der drop-in: 18. april, 25. april, 2. maj, 16. maj, 23. maj og 30. maj 2025.
Sted
Idrættens Hus, Kildegården 1, 4000 Roskilde
Tilmelding
Send os en sikker mail med dit fulde navn, email-adresse og bopælskommune, samt hvilket kursus du vil tilmeldes.
Se vores mailadresse i kontaktboksen herunder.
Tilmelding og kontakt
4000 Roskilde
Hvis du vil sende personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger, anbefaler vi, at du sender en sikker post til os.