
Kroppen som ressource
Sammen arbejder vi på at styrke forbindelsen mellem krop og psyke, så vi bliver bedre til at bruge kroppen og de egenskaber den har, til at styrke vores oplevelse af trivsel og mentalt velvære.
Kroppen har sit helt tydelige sprog. Den siger fra og kan reagere med fysiske symptomer, hvis vi er stressede, angste eller oplever andre psykiske belastninger. Kroppens sprog er godt at kende, og vi kan med fordel gøre brug af kroppen til at understøtte og regulere vores følelser, få ro på tankerne og styrke vores handlemuligheder i pressede situationer.
Vi kommer til at arbejde med praktiske øvelser og redskaber, der hjælper os med at blive bedre til at håndtere overvældende følelser, overstimulering, stress, depression og angst.
Nogle af øvelserne vil være gennemgående for kurset, således at vi får oparbejdet en kropslig hukommelse, så vi lettere husker det, når vi står i en presset situation.
Vi arbejder bevidst med kroppens sansning, bevægelser, bindevæv og åndedræt for at øge den sunde kontakt til os selv og vores krop. I perioder vil vi arbejde indendørs, og i andre perioder trækker vi udenfor i skoven og ved Roskilde Fjord, hvor vi vil arbejde med elementer af naturterapi og mindfulness i skoven.
Tag tøj på efter vejret og noget, du kan bevæge dig i, samt en drikkedunk og evt. noget mad.
Kurset henvender sig til dig, der står midt i en recoveryproces, er pårørende eller medarbejder på Socialområdet.
Tid & Sted - forår 2025
Ugedag: tirsdag
Datoer: 4. februar - 24. juni 2025
Tidsrum: 10:30-13:00
Sted: Spejderhytten, Eriksvej 50B, 4000 Roskilde
Tilmelding: Send en sms til 61 24 67 79 eller en mail til recoveryskolen@roskilde.dk
HUSK at skrive dit fulde navn, mail, telefonnummer og kursets titel