Identitet & Selvforståelse

Sammen ser vi på, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi forstår os selv. Vi arbejder narrativt og med konkrete redskaber, der kan udfordre dominerende fortællinger og skabe mere plads til de positive sprækker og en positiv selvforståelse.

Når vi gennemgår kriser og psykisk lidelse, kan det udfordre vores oplevelse af identitet og fornemmelsen af en ”indre kerne”. Undervejs kan vi miste forbindelsen til de vigtige værdier, der beretter om, hvem vi er, og hvad der er vigtigt for os. Det kan være smertefuldt og angstprovokerende.


At få en diagnose kan være en lettelse, især hvis vi kan forstå og genkende os selv i andre mennesker som oplever nogle af de samme ting. Den kan også give adgang til den rette behandling og støtte. Men en diagnose kan også blive til en dominerende og begrænsende historie om, hvem vi er, og hvad vi kan. En historie som holder os tilbage.

På dette kursus arbejder vi med historierne om os selv. Vi vil arbejde med narrativ samtalepraksis og finde veje til at finde de lyse sprækker i det mørke landskab.

Sammen vil vi skabe nye fortællinger om styrke, mod, værdier og livsmuligheder.


Kurset henvender sig til dig, der står midt i en recoveryproces, er pårørende eller medarbejder på Socialområdet.

Tid & Sted - forår 2025

Ugedag: torsdag

Datoer: 13/3, 20/3, 27/3, 10/4, 24/4, 8/5, 15/5, 22/5, 12/6, 19/6 og 26/6.

Bemærk: der er IKKE identitet og selvforståelse hver 1. torsdag i måneden – derudover er der aflyst skærtorsdag den 17. april og torsdag den 29. maj under Kristi Himmelfart.

Tidsrum: 10:00 - 12:30

Sted: GRO. Toftebakken 12, 4000 Roskilde

Tilmelding: send en sms til 61 24 67 79
eller en mail til recoveryskolen@roskilde.dk 

HUSK at skrive dit fulde navn, mail, telefonnummer + kursets titel