Recovery for alle Hvad fremmer positiv udvikling, velvære, glæde og trivsel hos os hver især? Det arbejder vi med gennem oplæg, erfaringsudveksling og skriftlige, samtalebaserede og kropslige øvelser. Mindfulness i Skoven I fællesskab oplever vi årstidernes skiften, kommer ned i kroppen og tager nye oplevelser med hjem. Det, at opholde os i naturen, kan give os en oplevelse af større ro og virker beroligende på nervesystemet. Kroppen som ressource Sammen arbejder vi på at styrke forbindelsen mellem krop og psyke, så vi bliver bedre til at bruge kroppen og de egenskaber den har, til at styrke vores oplevelse af trivsel og mentalt velvære. Relationer Relationer og fællesskaber er nogle af de vigtigste beskyttelsesfaktorer imod psykisk lidelse. Derfor arbejder vi på dette kursus med vores relationer, herunder selvværd, konflikthåndtering, kærlighed, familieliv og grænser. Identitet & Selvforståelse Sammen ser vi på, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi forstår os selv. Vi arbejder narrativt og med konkrete redskaber, der kan udfordre dominerende fortællinger og skabe mere plads til de positive sprækker og en positiv selvforståelse. Følelser, kontrol og balance Har du udfordringer med at håndtere eller være i svære følelser? Sammen arbejder vi med at udvikle færdigheder til at håndtere svære følelser og finde en balance mellem forandring og accept. BBat BBAT er for dig, som er interesseret i at fremme kropsbevidsthed og øge din kropslige og mentale balance. Gennem rolige øvelser inviteres du til at få større opmærksomhed på kroppens signaler og ressourcer og på personlig tryghed og selvfølelse.