Hvad er det Opsøgende Team (§99)?
Det opsøgende team er et støttetilbud til socialt udsatte mennesker over 18 år i Roskilde kommune.
Vi arbejder i områder i byen, hvor udsatte mennesker færdes. Det kan være på gaden, på væresteder, byens bibliotek, havnen osv.
Vi har respekt for, at der er forskellige måder at leve på, og at det enkelte menneske har ret til selv at bestemme over sit eget liv.
Vi hjælper mennesker som
- Er hjemløse eller bor i egen bolig
- Har et aktivt misbrug
- Har psykiske sygdomme
- Mennesker med åbenlyst behov for hjælp, men ikke selv magter at opsøge hjælpen
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er bekymret for nogen, eller hvis du har brug for, at vi tager kontakt til dig. Vi reagerer på alle henvendelser og hjælper dig videre.
Vilkår og muligheder for støtte
Vi er i det opsøgende team ikke pålagt bestemte rammer for, hvad vi kan hjælpe med. Støtten består i et samarbejde direkte med det enkelte menneske og medarbejderen. Støtten er uden dokumentationspligt og visitation og derfor ikke afhængig af en sagsbehandler.
Det opsøgende team er til for mennesker, der er i en svær periode af deres liv. Hjælpen kan bestå af støtte i hverdagen, opbygning eller genopbygning af netværk og brobygning til diverse behandlings- og kommunale tilbud.
Formålet er at styrke menneskers muligheder for at opnå og bevare kontakt til omverdenen og blive i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etableret tilbud.
Vi er et frivilligt tilbud, og man kan altid takke nej til vores støtte, hvis man ikke længere ønsker at modtage denne.
Vores vision
I det opsøgende team hjælper vi med at understøtte og styrke menneskers muligheder for et godt liv på egne præmisser. Støtten begynder med en samtale, hvor vi lægger vægt på den tillidsskabende relation. Når relationen er skabt, kan vi vejlede og hjælpe med at skabe kontakt til andre.
Målet er at styrke udsattes mulighed for at opnå og bevare kontakten til omverden, at mestre eget liv og altid med udgangspunkt i det enkelte menneskets egne ønsker og behov.
Vi er som opsøgende team bindeled til relevante myndigheder eller sundhedspersonale. Støtten kan eksempelvis være:
- Hjælp til at komme i misbrugsbehandling
- Kontakt til læge/tandlæge
- Hjælp til at komme i psykiatrisk behandling
- Kontakt til boligselskab
- Rådgivning om økonomi
- Kontakt til en sagsbehandler
- Komme på væresteder eller forsorgshjem
Tavshedspligt
Vi har tavshedspligt, og borgere kan være sikre på, at personlige oplysninger ikke videregives.
Det betyder dog også, at borgere, der henvender sig på andres vegne, ikke kan forvente en detaljeret tilbagemelding på de borgere, der rettes henvendelse om.
Henvendelser kan godt ske anonymt, hvis dette er et ønske.
Kontakt det opsøgende team
Er du bekymret for nogen kan du ringe eller skrive til:
- Sanne Jørgensen, telefon 30 65 10 85, mail sannej@roskilde.dk
- Jesper Christensen, telefon 30 84 19 75, mail jesperhc@roskilde.dk
- Lisette Burhenne, telefon 21 73 16 70, mail Lisettebb@roskilde.dk