Hvad er Udeholdet?
Udeholdet er et tilbud om at arbejde med pedel- og serviceopgaver i en støttet ramme.
Her kan du være med, uanset hvad du har af tidligere erfaring og uanset dit nuværende overskud.
På Udeholdet er der mange muligheder. Der er højt til loftet og oceaner af plads, som gør det muligt at tilrettelægge en god og struktureret hverdag for dig, som har brug for støtte eller hjælp til at få etableret en hverdag - med henblik på at komme i uddannelse, fast arbejde, afklaring med henblik på flexarbejde og meget andet.
Vores opgaver
Udeholdet laver meget forskelligt i løbet af året, som fx:
- Ordner grønne områder, slår græs, klipper hæk mm.
- Renoverer værelser på botilbuddene
- Maler
- Samler møbler
- Sætter ting op fx billeder og lamper
- Kører varer til botilbuddene
- Kører på forbrændingen
Dine mål og udvikling
Vi starter altid op med et forventningsmøde med udgangspunkt i spørgsmålene i faktaboksen herunder.
Dette gør vi for at finde ud af, hvad dine ønsker og drømme er. Så kan vi finde vi ud af, hvilke muligheder der er for at hjælpe dig bedst muligt fremadrettet, og hvordan din hverdag skal struktureres.
Vi arbejder ud fra dine egne mål og holder løbende møder, så vi kan hele tiden har fokus på dig og dine behov samt din udvikling.
Vi starter stille og roligt op med fx én dag om ugen og finder ud af, hvad der passer bedst til dig og din hverdag.
Forventningsafklarende spørgsmål
- Hvad drømmer du om i fremtiden?
- Hvad forventer du, at få ud af dette forløb?
- Hvad skal vi hjælpe dig med, for at få dette til at lykkes?
- Har du brug for nogle særlige rammer? Er der noget jeg skal være opmærksom på i forhold til, at du kan få en optimal dag?
- Hvordan klarer du dig igennem hverdagen?
- Hvad kan jeg gøre for dig?