Makers Corner
Makers Corner er et aktivitetssted, et samværssted og et fristed til dig der har psykiske vanskeligheder og ønsker at få det bedre i et støttende og imødekommende socialt fællesskab.
Her kan du møde andre og deltage i forskellige aktiviteter og tilbud, samt bruge de støtte- og rådgivningsmuligheder der er.
Læs mere om rammerne og tilbuddene i menuen til højre.
Åbent tilbud
Makers Corner er et åbent tilbud. Det vil sige at du ikke skal visiteres til at komme her. Du kan vælge bare at dukke op, eller du kan ringe i forvejen og aftale at blive mødt, hvis du synes det er bedst sådan. Du kan også tage din vejleder eller pårørende med, hvis du har brug for det.
Dagligdagen
Ud over de forskellige aktivitetstilbud, som du benytter efter lyst og interesse har vi også en god stor opholdsstue, hvor man bare kan hænge ud, slappe af og lave ingenting.
Det faste holdepunkt er frokosten mellem kl. 12.00 og 13.00, og torsdag kl. 18, hvor vi spiser varm mad. Vi hjælpes ad og alle har en opgave. Alt kan købes til fremstillingspris. Der kan ikke købes øl, vin og spiritus.
Som du kan se herunder, har vi åbent hver dag. Du bestemmer selv, hvor ofte du vil komme her, men du er altid velkommen.
Medarbejdere
Medarbejderne har en blandet faglig baggrund på primært det pædagogiske og sundhedsfaglige område, og de har alle stor erfaring med at arbejde rehabiliterende med mennesker med psykiske vanskeligheder.
Åbningstider
mandag | 10.00-15.00 |
tirsdag | 10.00-15.00 |
onsdag | 11.00-16.00 |
torsdag | 10.00-20.00 |
fredag | 10.00-15.00 |
lørdag | lukket |
søndag | lukket |
Coronavirus
Alle aktiviteter er i nogen grad påvirket af Corona pandemien og der kan forekomme ændringer i åbningstiden. Følg med på Makers Corners facebookside
Vi skal alle være med til at tage ansvar for at holde høj håndhygiejne, at holde afstand, min. 1 meter og gerne 2 meter. Hvis du har symptomer som hovedpine, feber eller hoste bedes du ringe til os på 4631 5570 for nærmere vejledning og IKKE møde frem på Makers Corner.
Tak for at du er med til at passe på hinanden.
Kontakt
Makers Corner
Penselstrøget 66
4000 Roskilde
Telefon 46 31 55 70
Leder Lillian Olsen
Telefon: 24 96 06 84
Email: