Relationer

Om kurset

På dette kursus skal vi arbejde med vores relationer.

Alle mennesker har en længsel efter at høre hjemme i et fællesskab. Relationer er en af de vigtigste beskyttelsesfaktorer imod psykisk lidelse. Derfor rammes vi hårdt, når vi enten mister, eller i længere perioder ikke får vedligeholdt vores venskaber, forholdet til en partner eller til familien.

Forskning har vist, at forbundethed er en af de absolut vigtigste elementer i en recoveryproces. Samtidig kan det, at være i nære relationer med andre, være noget af det allersværeste.

På dette kursus skal vi arbejde med 

  • Netværk og støtte
  • Familieliv, integritet og grænser
  • Selvværd og forbundethed
  • Kærlighed, seksualitet og parforhold
  • Konflikthåndtering
  • Mentalisering
  • Validering og selvvalidering

Vi arbejder ud fra elementer af DAT/narrativ samtaleteknik og med øvelser med fokus på kroppen og sanserne.

Tid & sted

Ugedag: Mandag
Datoer: 26. februar -3. juni 2024
Bemærk intet kursus d. 25/3, 1/4, 6/5, 20/5
Tidsrum: 11:00-14:00
Sted: Teater Lo Specchio, Eriksvej 40, 4000 Roskilde

Tilmelding: Send os en sikker mail med dit fulde navn, email-adresse, bopælskommune samt, hvilket kursus du vil tilmeldes.

Tilmelding og kontakt

Toftebakken 12
4000 Roskilde

Hvis du vil sende personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger, anbefaler vi, at du sender en sikker post til os.