
Monday Knights
Monday Knights er et tilbud efter Servicelovens §104 for dig som har en autismespektrum-forstyrrelse og ønsker at udvikle dig i et trygt fællesskab med ligesindede.
Monday Knights er et tilbud for dig, som:
- Har en autismespektrum-forstyrrelse
- Ønsker at udvikle dig i et trygt fællesskab med ligesindede
- Ønsker at arbejde med livets og hverdagens udfordringer i en faglig og styret ramme
- Har lyst til at lave sociale aktiviteter med ligesindede
Tid og sted
Vi mødes i gruppen hver mandag kl. 17-20.30 i Makers Corner. Der er maximalt 14 deltagere i gruppen.
Du kan komme fra kl. 16 og:
- Hjælpe med at anrette maden
- Få en 1:1 snak med en af medarbejderne
- Hænge ud indtil gruppeaktiviteten starter
Sådan arbejder vi

Indholdet i gruppeaktiviteten er planlagt i et årshjul med en genkendelig struktur.
Vi arbejder med:
- Kommunikation
- Sociale relationer
- Struktur i dagligdagen
- Personlige grænser
- Følelser
- Psykoedukation om autisme
Samtaler, aktiviteter og oplæg foregår i et støttende og trygt miljø med blik for den enkelte deltagers behov. Medarbejderne sørger for at skabe rammen og styre aktiviteterne.
Spisning
Vi spiser sammen som en del af gruppen.
Maden er tilberedt på forhånd og koster 35 kr. pr. måltid. Betaling sker for en måned forud.
Fælles arrangementer og ture
To gange om året tager vi på en tur sammen ud af huset.
To gange om året holder vi et arrangement, hvor du kan invitere dine pårørende med.
Sådan ser en eftermiddag og aften ud i Monday Knights
Kl. 16.00-17.00
Hvis du har lyst kan du komme allerede mellem kl. 16-17. Her kan du:
- Hjælpe med at anrette maden
- Få en individuel snak med medarbejder
- Hænge ud
Kl. 17.00-20.30
Gruppeaktivitet med følgende struktur:
- Velkommen & kort tjek ind: Hvordan har jeg det på en skala fra 1 til 10
- Dagens aktivitet: Det fremgår af årshjulet, hvad dagens aktivitet er.
- Spisning inklusiv anretning, borddækning, oprydning og opvask
- Afrunding: Vi snakker om, hvad der på programmet næste gang.
Sådan kommer du i gang
Monday Knights er oprettet som et §104 tilbud efter Serviceloven og kræver derfor visitation fra Rådgivning og Visitation.
Se kontaktoplysninger nederst på siden.